Når en pårørende er død, kan det være svært at overskue særlig meget. Derfor har vi lavet en huskeliste. Dermed kan du krydse af, om du har tjek på det hele ved at stille følgende spørgsmål:
▢ Er den nogen i familien eller i nær vennekreds, som ønsker at se den afdøde?
▢ Skal afdøde have sit eget tøj på?
▢ Skal afdøde have nogle personlige ting med i kisten?
▢ Skal afdøde begraves eller bisættes? (En begravelse er en højtidelighed med efterfølgende nedsættelse af kisten i et gravsted. Mens en bisættelse er en højtidelighed med efterfølgende kremering, hvor urnen er klar til at blive sat ned i et gravsted efter cirka 8-14 dage.)
▢ Hvordan skal kisten dekoreres?
▢ Hvilken bedemand skal stå for afhentningen af den afdøde?
▢ Skal det være en kirkelig eller borgerlig bisættelse?
▢ Hvor skal højtideligheden foregå? I en kirke, i et kapel, i hjemmet, ved graven eller et helt femte sted?
▢ Hvis der skal synges, hvad skal der synges?
▢ Ønsker nogen i familien eller vennekredsen at sige noget til ceremonien?
▢ Skal præsten sige noget, som har betydet noget særligt for den afdøde?
▢ Skal der være et arrangement efter bisættelsen?
▢ Er der blevet udfyldt dokumenter til myndighederne og andre?
▢ Er den afdødes abonnementer til telefon, TV, internet, licens, lejeaftale, forsikringer, foreninger, omregistrering af bil og så videre blevet afmeldt?
▢ Var afdøde medlem af Sygeforsikring Danmark?
▢ Var afdøde medlem af folkekirken?
Omkring 14 dage efter dødsfaldet vil anmelderen få en henvendelse fra Skifteretten. I den forbindelse vil anmelderen få en pris for omkostningerne. Læs eventuelt mere på www.domstol.dk